Play under review

onsdag, april 26, 2006

Mockdraft

Det er på tide at komme med det endelige bud på en mockdraft. Denne gang skal jeg igennem hele første runde, hvilket jeg gruer lidt for. Visse draftpuritanere har klaget over tilstedeværelsen af trades i min sidste mockdraft, og jeg har derfor lavet en hurtig poll her på bloggen omkring hvor vidt de skulle med. Jeg tager røven på alle og erklærer at min mockdraft er med trades, men at jeg ikke tror der kommer til at være nogen!

1: Texans: Reggie Bush (RB)
Selvom de også har vist interesse for Mario Williams tror jeg, at Texans får fat i Bush. Der har også være snak om den lokale helt Vince Young, men de to andre har de forhanldet kontrakt med. Usikkerheden efter Domanick Davis' knæskade gør at supertalentet Bush ikke kan overses. Han vil kunne starte sin karriere som 3rd down back og så få flere snaps når han bliver mere rutineret.

2: Saints: D'Brickashaw Ferguson (OT)
Der er stadig spørgsmål omkring Drew Brees. Hvorfor troede Chargers ikke på ham? Kan han komme sig oven på skaden? Kan han spille godt uden et talent, der puster ham i nakken? En ting står dog fast. Saints har tradet Wayne Gandy, og Jamal Brown er ikke en starting LT. De skal bruge D'Brick.

3: Titans: Vince Young (QB)
Hans dårlige Wonderlic er gledet lidt i baggrunden, og nu snakker man igen om den fantastiske atlet, der afgjorde Rose Bowl. Titans tror på at Young har det der skal til, og han kommer til at sælge masser af trøjer. Der er i hvert fald ingen tvivl om at Titans skal have en qb, og jeg tror de vælger Young. Husk, at det er deres general manager, der tager beslutningen.

4: Jets: Matt Leinart (QB)
Matt Leinart fyrede for nylig sin agent fordi han var på vej ned i draften. Måske stoppede det hans deroute, men jeg tror ikke han kommer højere end her. Jets ville næsten have været klar til at trade op for at tage ham, og nu falder han ned i skødet på dem. D'Brick er taget, så sagen er klar.

5: Packers: Mario Williams (DE)
Defensive end er ikke deres største hul, men Super-Mario er for god til at lade passere. Samtlige hold der har draftet før vil have overvejet ham meget seriøst, og han er nærmest et steal selvom han draftes som nummer fem.

6: 49ers: Vernon Davis (TE)
Davis og A-J. Hawk er de to bedste spillere, men Niners' trænergruppe mener at draften er meget dyb på linebacker og tager Davis. Han er et freak, der kun mangler et par tommer i højden for at have alt. Selv hvis Eric Johnson bliver klar kan man sagtens spille med to tight ends, især i lyset af Fred Beasleys exit.

7: Raiders: AJ Hawk (LB)
Den talentfulde linebacker var igang med en slide, men jeg tror naivt at nogen i Raiders for en gangs skyld tænker sig om, så de kan vælge noget de har brug for. En solid outside linebacker er hårdt tiltrængt, og Hawk kan spille med det samme.

8: Bills: Broderick Bunkley (DT)
Mange eksperter mener at både Bunkley og Haloti Ngata allerede burde være draftet på dette tidspunkt. Bills tager den mest moderne DT i draften. Han er ikke helt stor nok til at spille nose-tackle i en 3-4, men Bills tror på deres 4-3 system. Bunkley vil blive en frygtet bruger af 3-technique stilen, som Warren Sapp før har perfektioneret.

9: Lions: Michael Huff (DB)
Nogle mener de skal tage en DT, men de har to solide, garvede af slagsen, og talentet Shaun Cody fra sidste års draft. De skal istedet lukke et af deres andre huller, nemlig DB. De har mere brug for en corner end en safety, men Huff vil kunne spille begge dele.

10: Cardinals: Jay Cutler (QB)
Cutler er ikke klar til NFL, men Warner er heller ikke helt klar til at forlade gamet endnu. Cutler er en rigtig gunslinger, og han kaster uhyggeligt langt. Sammenlignes af mange med Brett Favre, og hvordan kan Cards modstå sådan et talent?

11: Rams: Haloti Ngata (DT)
Rams burde måske vælge en DB, men deres nye træner mener ikke det er så vigtigt. Og hvem kan modstå 350 pund mand, der bare er skabt til at æde plads på den defensive linje. Både Davis og Hawk ville have været interessante hvis de var røget så langt ned i draften, men nu må de vente med at tage en linebacker og en tight end.

12: Browns: Kamerion Wimbley (LB)
Browns har mere brug for en DT, men både Bunkley og Ngata er gået nu, til stor ærgrelse for Cleveland-drengene. Wimbley er en dygtig outside linebacker, der passer godt ind i en 3-4, som Browns kører.

13: Ravens: Winston Justice (OT)
Sidste sæson havde Jamal Lewis store problemer med at flytte kæderne. Det skyldtes til dels en aldrende offensiv linje, der slet ikke var så skræmmende som i fordums tid. Justice bliver en solid backup, der måske kan spille sig til en startende plads på RT eller en af de to Gs første sæson. På sigt bliver han Jonathan Ogdens afløser på LT

14: Eagles: Chad Jackson (WR)
Eagles har brug for nyt blod på reciever-pladsen efter Owens og Mitchells farvel, og Pinkstons skade. Santonio Holmes har mere upside, men Eagles vælger det lidt sikrere bud Jackson. Reggie Brown og han bliver en frygtet duo om et par år.

15: Broncos: Santonio Holmes (WR)
Rod Smith er meget gammel, og Broncos shopper Ashley Lelie. Det kan kun betyde at de går efter en reciever i første runde, og med Jackson væk er der ikke meget at rafle om. Santana Moss og Steve Smith beviste sidste sæson at de små hurtige fyre kan være effektive i NFL

16: Dolphins: Ernie Sims (LB)
Delfinernes linebackers er ved at være gamle, og selv om Sims ikke passer perfekt ind i Nick Sabans 3-4 system, så kan det sagtens komme til at fungere. Sims er for talentfuld til at lade passere på 16. pick

17: Vikings: Chad Greenway (LB)
Endnu en linebacker, der kunne være blevet valgt før. Vikings mangler en god runningback, men har mange unge talenter, som de ikke helt har opgivet endnu. I slutningen af sæsonen fik de også mere stabilitet på cornerback.

18: Cowboys: Donte Whitner (FS)
De mangler en makker til Roy Williams, og det kan Whitner være. Det bliver en grusom duo af safeties. De kunne måske også bruge en LB, da de både har mistet Nguyen og Fujita, men der er lige gået to af de bedste, og derfor tager de Whitner.

19: Chargers: Tye Hill (CB)
Endelig kommer der run på de mange gode defensive backs i draften, og Tye Hill lukker det hul på corner som Sammy Davis trods sine skuffende præstationer efterlader ved sit skifte til Niners.

20: Chiefs: Jonathan Joseph (CB)
Jospeh er fløjet under manges radar, men han kan blive en rigtig solid cornerback. Fantastiske atletiske evner men meget uerfaren. Sov bl.a. over sig til the Scouting Combine og missede derfor et interview med et hold. Hvis det hold var Chiefs må jeg nok æde min mockdraft.

21: Patriots: Laurence Maroney (RB)
Patriots mangler ikke rigtig en running back, men rygterne siger at de er meget begejstrede for Maroney. Og med alle de skader de havde på positionen sidste år kan de nok ikke sige sig fri for at være interesserede i frisk blod.

22: 49ers: Ashton Youboty (CB)
Der er ingen tvivl om at Niners har brug for forstærkninger på defensive back og der er stadig mange muligheder. Antonio Cromartie er nok det største talent, men der er store spørgsmålstegn omkring hvorvidt hans korssbåndsskade er helt lægt. Efter Ahmed Plummer-fiaskoen går de derfor efter en hot spiller, med næsten lige så meget potentiale.

23: Buccaneers: Jimmy Williams (DB)
Han er faldet langt i forhold til tidlige mockdrafts, men her slutter det. Ingen ved om Williams vil være bedst som corner eller safety, men Bucs har brug for nyt blod på begge positioner, og kan forme ham til at passe ind i deres cover 2.

24: Bengals: Antonio Cromartie (CB)
Bengals mangler tyngde både foran og bagpå når det kommer til forsvaret. Cromartie er uden tvivl BPA, og derfor kan Bengals vælge en dygtig spiller, der ville have været et klart top-10 valg, hvis han ikke havde været skadet.

25: Giants: Kelly Jennings (CB)
De værste huller på linebacker er efterhånden lukket, og derfor er corner en prioritet nu. Det er drænet noget i kassen, men det er stadig til at finde dygtige spillere. Giants vælger den sidste corner med første runde-potentiale.

26: Bears: Marcedes Lewis (TE)
Både wide reciever og corner ville være interesant for dem, men der er ikke nok kvalitet tilbage på de positioner. Tíght ends bliver vigtigere og vigtigere, og Bears har brug for opgraderinger til angrebet. Som draften er faldet hidtil er det en no-brainer.

27: Panthers: LenDale White (RB)
Panthers har brug for en god running back til at erstatte Stephen Davis og DeShaun Foster når - ikke hvis - han bliver skadet. White er en kontroversiel spiller, og det ligner ikke Panthers, men han passer langt bedre til deres system end den lidt for klejne DeAngelo Williams.

28: Jaguars: DeAngelo Williams (RB)
Endnu et kattehold med en talentfuld runningback, der altid er skadet. De kan bedre bruge Williams hurtighed end Panthers, men de vil overveje nøje om de måske har mere brug for en linebacker.

29: Jets: Nick Mangold (C)
Jets ville gerne have set enten White eller Williams ryge herned, så de kunne have sikret arvefølgen efter Curtis Martin. I stedet bliver det Mangold, draftens bedste center. Også her har Jets store mangler, så de vil nok være meget veltilfredse med udbyttet af første runde.

30: Colts: Joseph Addai (RB)
Colts har også godt brug for en linebacker, men Addai passer godt ind i deres system. Han er en hurtig, men hård back, der også kan gribe bolde. Han kan på sigt blive en glimrende arvtager efter Edgerrin, og kan starte som 3rd down back.

31: Seahawks: Davin Joseph (G)
Søfuglene har ikke de vilde mangler, men guard er et af dem efter Hutchinsons farvel. De kunne også godt bruge en DB, men på nuværende tidspunkt er der ikke nogen med den rigtige værdi til rådighed.

32: Steelers: Manny Lawson (LB)
Egentlig har de mest brug for en wide reciever, og Sinorice Moss ligner et oplagt bud, men jeg tror de vælger en linebacker, der passer godt til 3-4 systemet, og som allerede er faldet længere ned i draften end han burde. Fans kommer til at græmme sig på kort sigt, men mon ikke Colbert og Cowher som sædvanlig ved hvad de gør?

2 Comments:

  • fed mock!
    kunne for nemheds skyld ikke skrive tal ud for holdene og positioner ud for spillerne?

    jeg er selvfølgelig ikke enig kommer med kritik senere

    By Blogger morten m jespersen, at 5:29 PM  

  • Hermed tilføjet

    Jeg glæder mig til at se din mockdraft...

    By Blogger Anders Frost Bertelsen, at 5:40 PM  

Send en kommentar

<< Home