Super Bowl

Omkring Super Bowl er der altid en masse storylines. I min tid har der været Patriots efter 9/11, Brady der kaprede jobbet fra Bledsoe, angreb mod forsvar (Rams-Patriots, Raiders-Bucs, og nu Colts-Bears), Sam Mills & Mark Fields, Patriots dominans, Eagles der endelig nåede frem, Bussen der sluttede karrieren i Super Bowl, etc.

I år er nogle af de store Peyton Manning (og hans tommelfinger) og de to sorte coaches (selvom Tony Dungy kun er Hella Joof-neger). Men den mest interessante er efter min mening de to forsvar der deltager. Før Tony Dungy kontroversielt blev fyret fra Tampa Bay Buccaneers efter sæsonen 2001 var der nemlig en interessant coaching staff samlet. Dungy - en gammel DB coach - var head coach, Monte Kiffin var - dengang som nu - defensiv koordinator og Lovie Smith var linebackers coach. Sammen udviklede de et nyt zoneforsvarssystem populært kendt som Tampa 2. Det system bruger Bucs stadig, men ikke overraskende bruges det også af Dungy og Smith i Indianapolis og Chicago.

For at forstå systemet er det vigtigt at kende baggrunden. De to mest almindelige zoneforsvar har været cover 2 og cover 3. De virker således:

• Cover 2: Begge safeties dropper i dyb coverage, cornerbacks dækker sidelinjerne kort, linebackers dækker området tæt ved line of scrimmage.
• Cover 3: Begge corners og en safety dropper i coverage, den anden safety og linebackerne dækker tæt ved LoS, mere eller mindre spredt ud.

Disse systemer er lette at identificere for quarterbacken. Hvis det er en zone og corneren dropper dybt er det cover 3, hvis ikke cover 2. Der er selvfølgelig tusind undtagelser fra dette, men det er hovedreglen.

• Tampa 2 er reelt en hybrid. Begge safeties dropper dybt, sammen med den midterste linebacker (hvilket reelt gør det til en cover 3). Corners dækker sidelinjerne kort, og de to sidste linebackers dækker "boxen". Systemet forvirrer qb'en til at tro det er en cover 2, og den giver øget beskyttelse dybt (i forhold til C2) og øget beskyttelse i siderne (i forhold til C3). Ulempen er at der er mere plads i midten af banen til at få korte gains, men mere om det senere. Man kombinerer selvfølgelig systemerne til en hvis grad for at opretholde det vigtige forvirringsaspekt.

Implikationerne ved systemet er talrige:

• Alle forsvar går i stykker efter et vist stykke tid (fire-seks sekunder), men zoneforsvar er særligt sårbare. Recievers der løber dybt bliver man nødt til at følge, og det efterlader et tomrum der hvor opdækningen var før, som andre recievers kan udnytte. Det er derfor vigtigt at generere et heftigt pres på quarterbacken.

• Zoneforsvar kræver mange spillere, da der ellers vil være store huller. Man kan derfor kun sjældent sende blitzes. For at få genereret det nødvendige pres på quarterbacken bliver man derfor nødt til at have meget stærke pass rushers på linjen. Dvs. små, hurtige linjemænd som Dwight Freeney og Robert Mathis.

• Det kræver desuden atletiske linebackers, da man i zoneforsvar lader angrebet bestemme matchups. De kan således sætte hurtige wide recievers op mod linebackers, og det må de ikke få for meget ud af. Samtidig skal linebackerne være i stand til hurtigt at begrænse gains fra folk der får bolden mellem zonerne. Man skal således have hurtige linebackers.

• Defensive backs skal ikke være helt så atletiske som i andre systemer, men de skal ramme som godstog. Dels for at slå bolden ud af hænderne på recievers der har fået den mellem zonerne, dels for at støtte op i løbeforsvaret.

• Principielt kan systemet spilles fra både 3-4 og 4-3, men i praksis er 3-4 pakken ikke effektiv. Den forlader sig på linebackers der kan pass rushe, og det er typisk nogle store drenge. De har ikke nødvendigvis den atletiske formåen til at dække wide recievers op.

Hvordan angriber man så et Tampa 2 forsvar? Der er som udgangspunkt tre muligheder:

1. Fart. De hårdtrammende defensive backs kan til tider have problemer med de rigtig hurtige recievers, men det kræver forrygende pass protection fra den offensive linje for at det kan lade sig gøre. Noget der kan være svært at få mod de lynhurtige defensive ends.
2. Power Running. Udnyt at forsvarsspillerne generelt er små. Store running backs kan ganske vist gangtackles (som man så i kampen mellem Colts og Chiefs), men en stor offensiv linje kan dominere de små forsvarsspillere gennem en hel kamp (som det skete da Colts mødte Jags for nylig).
3. Kast over midten. Dette er specifikt mod tampa 2 det virker. Der er kun to linebackers til at dække boxen, og det kan udnyttes. Imidlertid skal man forvente masser af hårde hits, så man skal være en hård hun for at tage slagene. Tight ends og store posession recievers er svaret.

Det er nogle af de ting vi skal holde øje med til Super Bowl.

Personligt synes jeg systemet er en smule kedeligt. Dels holder jeg meget af blitzes, og dels fordrer systemet angreb med løb og korte kast. Men effektivt er det, og jeg er spændt på at se denne matchup i praksis.