Play under review

tirsdag, oktober 24, 2006

Forfærdeligt forsvar

Ja, I kan sikkert gætte hvilket et jeg snakker om. Niners. Det går ikke så godt. Løbeforsvaret var habilt sidste år, men er blevet dårligere og kasteforsvaret er lige så elendigt som sidste år, hvis ikke værre. Tabet af Andre Carter og Julian Peterson, samt Tony Parrish's skade, som han tydeligvis ikke er kommet sig oven på er formentlig medvirkende faktorer. Samtidig er Bryant Young blevet et år ældre, og det ser ud til at kunne mærkes, selv om han dog stadig har tre sacks. Men noget skal der ske, og næste offseason vil blive dedikeret til at opruste på forsvar. Her er en vurdering af hvor forstærkningerne kommer.

CB: På cornerback står det ikke så slemt til. Walt Harris har spillet godt og var meget savnet mod Chargers. Han er ganske vist ikke helt ny, men næste sæson burde han kunne holde. Shawntae Spencer har spillet forfærdeligt de seneste kampe, men rygterne siger at han har spillet det meste af sæsonen med en lægskade, hvilket har hæmmet ham kraftigt. Han har for nylig fået en kontrakforlængelse, og trænerne har stor fidus til 2. rundevalget fra 2004. Bag dem er det tyndt besat med Sammy Davis og B.J. Tucker, men rookie Marcus Hudson har vist gode takter, og kan blive god.

S: Her står det virkelig sløjt til. Roman Harper har været den bedst spillende, men han har over flere sæsoner vist at han ikke er helt god nok til NFL. Mike Adams er for lille, for dårlig i coverage og alt for dårlig til at tackle. Tony Parrish er en skygge af sig selv efter han brækkede benet mod Bears sidste år, og han bliver heller ikke yngre. Holdet prøver nu special teams esset Keith Lewis, men det er vist mest i desperation. Der er ingen spillere på positionen som man kan bygge på til fremtiden.

ILB: Derek Smith er solid men uspektakulær og er lidt for langsom. Til gengæld er han holdets bedste tackler. Jeff Ulbrich har ikke spillet godt i år, og ville være blevet fortrængt fra startopstillingen hvis ikke Brandon Moore var blevet rykket til OLB på grund af skader på positionen. Moore er til gengæld meget lovende, og gruppen som helhed har ikke akut behov for forstærkninger.

OLB: Manny Lawson har til fulde levet op til værdigheden som 1. runde pick, og spiller virkelig godt. Eneste minus er at han ikke helt har leveret det pass rush man havde håbet (2 sacks) men det kommer forhåbentlig hen ad vejen. Den anden rookie Parys Haralson har vist gode takter, men har været skadet det meste af sæsonen. Det er nu tid til at se ham i aktion og finde ud af om man har en spiller man kan bygge på. T.J. Slaughter er mest special teams spiller og ikke en man skal satse på. Uanset hvordan Haralson klarer sig de næste kampe vil en ekstra spiller på positionen være uvurderlig, bl.a. fordi det vil frigøre Brandon Moore til at spille på indersiden.

DE: Bryant Young er ved at være for gammel, men han spiller stadig ok. Marques Douglas er en overachiever, men det implicerer at han rent faktisk opnår noget. Rookie Melvin Oliver (fra 6. runde) har været så overbevisende at han spiller de fleste snaps. Det er selvfølgelig også et udslag af den manglende dybde, men ikke desto mindre lovende. En ekstra spiller her ville være god at få.

DT: Anthony Adams har ikke størrelsen til at spille NT og bliver free agent efter sæsonen. Isaac Sopoaga har størrelsen, men har ikke spillet godt nok. Andenårsspilleren Ronald Fields er ved at overtage jobbet, men det er uklart om han er et bud på langt sigt.

Overordnet set mangler der startere på mange positoner, og dybde på næsten alle. Det vil ligne Nolan dårligt at satse ensidigt på at forbedre bestemte positioner, han vil snarere gå efter "gode til prisen" spillere (hvad enten vi taler free agents eller draft picks), men safety skal der opgraderes på. Pass rushet er også et must, men hvilken position der er mest påkrævet afhænger af om holdet ender i 3-4 eller 4-3.

Personligt tror jeg at holdets førsterundevalg skal findes blandt følgende spillere:

S LaRon Landry
CB Marcus McCauley
CB Leon Hall
(OLB) Gaines Adams
OLB LaMarr Woodley

Jeg håber selv på Landry, der er en nærmest komplet safety, men jeg tror han ender meget tæt på top fem, og Niners "risikerer" først at drafte omkring nr. 10-12 stykker. Måske kan de trade sig lidt op.

I de efterfølgende runder har Niners en del valg, syv måske otte i de første fire. (4. for Barlow, 4. for Lloyd, 3./4. compensatory for Peterson, muligvis 4. for Carter) Her vil der genrelt blive sikret dybde på forsvaret, og fremtidige startere.

I free agency er der også nogle muligheder. Dem, som jeg pt. ser som de bedste bud er
LB Adalius Thomas (Ravens)
LB Lance Briggs (Bears)
CB Nate Clements (Bills)
NT Terdell Sands (Raiders)

Desværre tror jeg også at forsvaret i 2007 vil være for dårligt, men i 2008 tror jeg vi vil være en legitim playoff kandidat.

3 Comments:

  • alt peger imod at Bucs skilder sig af med både Brian Kelly og Rice, så der er også nogen muligheder.
    M

    By Blogger morten m jespersen, at 9:38 AM  

  • min favorit på saftey lige nu Tom Zipkowsky, hvad siger du til ham?

    By Blogger morten m jespersen, at 9:51 AM  

  • Jo, Tom Zbikowsky ser meget lovende ud, han er både en leder og en playmaker. Jeg er ikke sikker på hans coverage skills, og det gør bl.a. at han er projiceret i slutningen af 1. runde, hvor Niners ikke har et valg. Jeg vil i hvert fald rate Landry over ham, og indtil fadæsen for et par uger siden ville han kun have været nummer tre efter Merriweather. Men meget kan ændre sig inden april, og desuden har Niners draft power til at skaffe sig et ekstra valg i slutningen af 1. runde, som de gjorde i år hvor de fik fat i Manny Lawson, så jeg vil ikke udelukke noget. Og det er jo sejt at han er bokser.

    By Blogger Anders Frost Bertelsen, at 10:52 AM  

Send en kommentar

<< Home