Korstoget

Et eller andet sted er der nogle mennesker der har sat sig ned og aftalt et korstog. Ikke sådan et til Levanten med sværd og ventende syndsforladelse, men en lidt anden slags. Det er et korstog, der går ud på at frelse mig fra at forsøge at lade som om jeg er noget, jeg i virkeligheden ikke er. De vil redde mig fra at være påtaget.

Jeg har ry for at være en flink fyr. Det betyder at mange folk sætter mig ned i en fin lille kasse, hvor der står "flink fyr" udenpå. Så regner de med at jeg passer i den. Flere af mine venner har til gengæld ry for at være arrogante. Hell, de er arrogante, og det er kun fortjent at ryet følger med. Men det betyder, at når jeg kommer med en bitter eller mavesur kommentar, så er der nogle, der tror at jeg - den flinke fyr - forsøger at virke arrogant, at "han prøver at lyde som sine seje venner."

Nej. Det er ikke tilfældet. Det må da være muligt for folk at forstå at man kan være meget, meget bitter uden nødvendigvis at være sur og afvisende. Jeg tror på paradokser, men det er dette ikke engang, det er slet og ret begrebsforvirring. Men nuvel, der er så mange fejlantagelser folk kan have om en, men denne her leder til en, som jeg virkeligt hader. Antagelsen om at jeg foregiver at være noget jeg ikke er, at jeg er påtaget. Det kom jeg over i 1.g

Så stop korstoget. Det er skønne spildte kræfter. Luk røven og accepter at personer nogen gange ikke passer ind i de kasser I synes de skal.

Og hav en god pinse allesammen.