Play under review

onsdag, oktober 25, 2006

Top 5 (II)

Jeg præsenterer...

Top 5 over NFL's dårligste offensive linjer:

5: Buffalo Bills
Der var vel ikke forventet at Buffalo ville klare sig godt på linjen, men de har heller ikke ligefrem overrasket postivt. Det virker som om at fiaskoen da man valgte kæmpebustet Mike Williams (4. valg i 2002) stadig præger deres linje. 21 tilladte sacks er absolut i den tunge ende, og et rushing avg. på 3,7 er ikke prangende. Især ikke når den RB de blokerer for er Willis McGahee, der er en af NFLs bedste. Han har sådan set lavet rimeligt mange yards, men han har kun fået bolden over stregen en enkelt gang, og det er ikke nok. Og især den statistik vidner om en linje, der ikke formår at levere det afgørende push når banen bliver kort.

4: Seattle Seahawks
Det vil være en overraskelse for mange at se dem hernede, men tabet af Steve Hutchinson (Vikings) kan tydeligt mærkes. I forvejen løb Seattle typisk kun bolden til venstre, og det virker ikke som om at de kan få selv det til at fungere på trods af den stærke Walter Jones. Det har resulteret i et meget pauvert rushing avg. på 3,5, og man må huske på at Shaun Alexander rent faktisk spillede de første tre kampe, så de kan ikke skylde hele skylden på hans skade. Også de har opgivet 21 sacks, og det er bl.a. skyld i at også Matt Hasselbeck nu er skadet.

3: Oakland Raiders
Oakland er endnu et hold der virkelig har brændt nallerne i draften. I 2004 valgte de Robert Gallery med det 2. valg, og han har været en kæmpe skuffelse. Hans elendige spil har bl.a. resulteret i at Oakland lige nu fører ligaen suverænt i opgivne sacks med 29. Når de ikke ligger længere nede på listen skyldes det at de faktisk har blokeret rigtig godt for løb, og ligger med et fremragende snit på 4,4 ypc. Det er faktisk 7. bedst i NFL, men indtil de kan få lukket af for sacks'ne bagtil er det simpelthen ikke godt nok.

2: Cleveland Browns
Browns gør sig primært bemærket ved deres elendige blokeringer for løb hvor de er nr. 31 i ligaen med et snit på 3,1. Men de har også opgivet 21 sacks, hvilet er mere end tre pr. kamp. Det er absolut ikke gode arbejdsbetingelser for deres unge quarterback, og deres offensive koordinator har nu forladt posten som et resultat af angrebets elendige spil.

1: Arizona Cardinals
Jeg ved I har ventet med spænding, og ja her er de! Cardinals er siden sejren i første runde over 49ers (som iøvrigt har et af NFLs allerdårligste pass rushes - en sammenhæng?) kollapset fuldstændigt. De har opgivet 21 sacks, og lagt deres quarterbacks under kostant pres. I første omgang kostede det Kurt Warner jobbet, og man håbede Matt Leinart ville kunne udnytte sine yngre og friskere ben til at slippe væk fra den stadige strøm af forsvarsspillere der vælter gennem linjen. Det går ikke så godt, men da sæsonen alligevel er tabt er det bare om at give ham noget erfaring. Men det mest skadaløse er naturligvis deres løbeangreb. På trods af at have hentet all-pro backen Edgerrin James kan de ikke præstere mere end 2,5(!) yards i snit. Det er mere end en halv yard dårligere end den nærmeste rival Cleveland. Den nye træners første opgave bliver at opgradere på linjen, og jeg ville ikke undre mig hvis Joe Thomas(fra Wisconsin Badgers) endte her, selvom der vil blive rift om ham blandt ligaens dårligste hold.

Boblere:
Detroit Lions, Miami Dolphins, Dallas Cowboys

7 Comments:

  • super cool med alle de links

    lige et til
    www.profootballtalk.com

    og så vidt jeg ved er scouts vist mest om highschool men er ikke sikker
    M

    By Blogger morten m jespersen, at 7:59 PM  

  • du får lige en til
    nfldraftscout.com

    så er det altså også ved at være en virkelig god samling links

    By Blogger morten m jespersen, at 1:11 PM  

  • niners er vel også bobler....

    By Blogger morten m jespersen, at 8:15 PM  

  • Da ikke til en af NFL's dårligst offensive linjer? De er i den bedre halvdel, måske top ti. At resten af holdet så stinker er noget andet...

    By Blogger Anders Frost Bertelsen, at 11:50 AM  

  • du har ret det, var den defenssive linje jeg tænkte på

    By Blogger morten m jespersen, at 7:37 PM  

  • Hey Anders - idé til indlæg - hvem er dine kandidater til half-way awards? Sad med Morten er diskutere hvor mange, der kunne gå til Saints: MVP kandidat, off. MVP kandidat (begge dele Drew Breese), Off. rookie of the year (Marques Colston) og coach of the year (Sean Payton)...

    http://www.draftday.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=5448&Itemid=147

    By Blogger dalby, at 8:38 PM  

  • Ingen daarlig ide. Jeg mener ogsaa at comeback player of the year kunne gaa til Brees. Ikke fortjent, naar han kun mistede en halvleg sidste aar, men han har vaeret naevnt.

    By Blogger Anders Frost Bertelsen, at 11:28 PM  

Send en kommentar

<< Home