Play under review

mandag, februar 26, 2007

Planen for offseason

Efter at have brugt alt for meget af min tid på at checke de nyeste rygter om free agency og ikke mindst draften ud har jeg nu lavet min masterplan for hvad jeg ville gøre, hvis jeg var general manager i 49ers. Det drejer sig om free agent signings og draftvalg. Især det sidste er meget afhængigt af, at spillerne er til rådighed når vi drafter. Jeg har prøvet at lave realistiske bud, også på hvor meget det er fornuftigt at spendere i free agency.

Free agent signings:

Adalius Thomas, OLB: alle rygter peger på at Thomas er på vej mod Niners, bl.a. fordi Nolan kender ham fra Baltimore. Selvom vi kommer til at betale kassen for ham er det pengene værd. Han er den erfarne 3-4 OLB, der kan være en trussel i pass rushing, og som kan være en mentor for Manny Lawson, Parys Haralson og Roderick Green.

Ken Hamlin, FS: En meget dygtig coverage safety, der ikke er så kendt at han kommer til at koste en formue. Det var Scott McCloughan der fandt ham til Seahawks i sin tid, og nu henter han ham så videre til Niners.

Roderick Hood, CB: En solid cornerback fra Eagles, der leder efter et hold hvor han kan starte. Det vil han i hvert fald få chancen for i 49ers, hvor Walt Harris næppe kan holde sig på toppen længe endnu. Signingen vil give dybde, og Hood bliver noget billigere end Nate Clements.

Tony Pashos, OT: Pashos er en habil right tackle, der især har sin force i løbespillet. Alle 49ers tre bedste tackles har spørgsmålstegn ved sig, og Nolan tror på at bygge stærke linjer op. Endnu en Ravnes spiller, der skifter lilla ud med rød og guld.

Draft picks:

1. runde, 11. pick: Adam Carriker, DE: Carriker er en kæmpestor defensive end, der især excellerer mod løb. Han vil passe perfekt ind i 3-4 forsvaret og vil i modsætning til de fleste der spiller denne position være en trussel for quarterbacken.

2. runde, 10. pick: Justin Harrell, DT: Harrell er en bred tackle, der formentlig vil kunne spille NT i 3-4 systemet. Han er arbejdsom og god mod løb, og er mere typen der suger blokeringsspillere til sig end den der laver det store spil selv.

3. runde, 12. pick: David Irons, CB: Indtil Senior Bowl var Irons projiceret som 4. eller 5. rundevalg, men han gjorde det virkelig godt der, og det kan meget vel sende ham til Niners i 3. runde. Han er en udpræget bedst i mandsopdækning, men er ikke klar til at starte i NFL endnu.

3. runde, compensatory pick: Tim Crowder, DE: Crowder er solid mod løb, men er ikke nogen trussel på kastespil. Med lidt ekstra vægt vil han kunne spille end i 3-4 systemet, og man kan aldrig få for mange linjemænd.

4. runde, 5. pick: Jacoby Jones, WR: Spillede på en lille skole, men Jones er af draftens helt store sleepers. Han har størrelse og hurtighed, og han sammenlignes med Marques Colston. Det hjælper utvivlsomt også hans draftværdi, men i en stærk reciever klasse ryger han ikke før 4. runde

4. runde, 11. pick: Dan Bazuin, DE/OLB: 3-4 systemet kræver masser af linebackers, og Bazuin er et godt bud på en spiller der vil kunne komme ind i rotationen, og starte om et par år. Han er aggresiv, intelligent og flittig - perfekt til Nolans temperament.

4. runde 25. pick: James Marten, OT: Han bliver nok aldrig mere end en backup, til gengæld er han en solid spiller, der både kan spille guard og tackle. Intelligent og hårdtarbejdende, hvilket er et krav til offensive linjemænd.

4. runde, compensatory pick: Daren Stone, SS: Stone er et fysisk pragteksemplar, der desværre ikke har færdighederne til at bakke det op. Han er et udviklingsprojekt, der vil kunne konverteres til ILB hvis han viser sig ikke at lære at dække op. Og så er han gammel 49ers fan...

Vores sidste to picks tør jeg ikke spå om. Måske tættere på draften.