Play under review

tirsdag, april 24, 2007

Draften for begyndere

På lørdag er den store dag, og hvis man ikke er så godt inde i alle spillere er det ikke for sent. Her følger en kort gennemgang af profilerne, der har en chance for at komme i første runde.

Quarterbacks
Jamarcus Russel og Brady Quinn er de store profiler. Russel er gigantisk og har en gun af en arm. Quinn er mere klassisk, og betegnes som den mest NFL-klar QB siden Peyton Manning. De kan gå som de to første spillere i draften, og ingen af dem falder ud af top 10. Trent Edwards, Drew Stanton, John Beck og Kevin Kolb har alle mulighed for at blive valgt i slutningen af første runde, men det er tvivlsomt om det sker. De går formentlig alle i løbet af 2. og 3. runde.

Running Backs
Adrian Peterson er et fænomen, der både har fantastisk størrelse og hurtighed. Kun lidt bekymringer om skader trækker ned, og han bør gå i top 10. Marshawn Lynch er en solid back, der bør gå i første runde, men det er meget åbent hvor. Brian Leonard er en Mike Alstott type, der kunne snige sig op i 1. runde hvis et hold forelsker sig i ham.

Wide Recievers
Den bedste spiller i draften er Calvin Johnson, der er nærmest perfekt både på og uden for banen. Robert Meachem er en rigtig big play reciever, Dwayne Bowe er meget fysisk og god til at blokere. Begge bliver valgt i første runde, mens den superhurtige Ted Ginn kan falde ud på grund af tvivl om hans holdbarhed. Store Dwayne Jarrett er lige som Ginn faldet en del, og ryger formentlig ud af 1. runde. Sidney Rice, Steve Smith og Anthony Gonzalez er alle outsiders, der formentlig først bliver taget i løbet af 2. runde

Tight End
Greg Olsen leverede en fantastisk præstation til scouting combine, og kan på en rigtig god dag snige sig op i top 15. Hverken Zach Miller eller atletiske Ben Patrick formodes at nå ind i første runde.

Offensive Tackle
Joe Thomas er en af draftens bedste spillere og går helt sikkert i top 5. Levi Brown er ikke helt så teknisk, men er til gengæld større og ender formentlig i top 10. Joe Staley er en konverteret tight end der ikke er spilleklar med det samme, men har upside til rigeligt at blive taget i første runde. Arron Sears og Tony Ugoh kan snige sig op i første runde fordi deres position er så afgørende.

Offensive Guard
Et af de største talenter på positionen i årevis, Ben Grubbs, vil blive i første runde. Justin Blalock er også en mulighed i slutningen af runden.

Center
Det er sjældent at denne position bliver adresseret i første runde, men Ryan Kalil er så stort et talent, at han formentlig bliver taget der.

Defensive Tackle
Amobi Okoye er en klassisk 3-technique tackle, der formentlig bliver taget i top 10. Han er kun 20 år gammel men allerede stor og stærk. Alan Branch er en kæmpe mand, der samtidig er atletisk, men spørgsmål om hans arbejdsmoral sender ham formentlig ud af top 10. Justin Harrell var inden han blev skadet anset som den bedste DT i draften og er på vej frem. Quinn Pitcock og Tank Tyler har været nævnt i omegnen af 1. runde, men ender snarere i 2.

Defensive End
Den bedste pass rusher i draften er Gaines Adams, og han kan gå så tidligt som nummer 2. Jamaal Anderson er meget alsidig og har god upside. Adam Carriker er en formidabel power end og begge bør blive taget i top 20. Der er mange spørgsmålstegn ved Jarvis Moss, nu også om han bliver taget i 1. runde. Anthony Spencer kan blive valgt i slutningen af runden, evt. som OLB i et 3-4 system. Samme position bejler Quentin Moses og Lamar Woodley til, men de er for længst gledet ud af betragtning til 1. runde.

Outside Linebacker
Lawrence Timmons er rå, men et stort talent. Jon Beason er lidt lille, men vil passe godt i en cover 2. Paul Posluszny mangler fysik, men er en rigtig hård negl. De bliver alle tre valgt i første runde. Stewart Bradley og Justin Durant ligger til 2. runde, men kan snige sig op i 1.

Inside Linebacker
Det er sjældent at disse spillere går helt tidligt i draften, men Patrick Willis er et enestående talent, der formentlig ender lige uden for top 10. David Harris er den eneste anden på positionen der kan nærme sig første runde.

Safety
Laron Landry er draftens bedste safety, og går stensikkert i top 10. Reggie Nelson er også et kæmpe talent og vil blive taget i top 20. Brandon Merriweather er mindst lige så talentfuld, men spørgsmål om hans karakter kan sende ham ud af første runde. Michael Griffin forventes at blive valgt i slutningen af første runde.

Cornerback
Den mest almindelige opfattelse er, at Leon Hall er draftens bedste og mest alsidige corner og han kan blive taget i top 10. Darelle Revis og Chris Houston er bedre i man coverage og har tilhængere der vil tage dem før Hall. de glider næppe ud af top 20. Marcus McCauley, Aaron Ross og Eric Wright kommer alle med store spørgsmålstegn, men mindst en af dem vil formentlig blive valgt i første runde.

2 Comments:

  • For det første er jeg enig med Biby Cletus...

    For det andet: Tror du virkelig Quinn Pittcock (som jeg i øvrigt er ret vild med) vil gå i anden runde? Han er virkelig faldet meget efter en dårlig Senior Bowl og ligger hos mange analytikere i 4. eller 5. runde.

    By Blogger KlausMeier, at 7:00 PM  

  • Godt dig og Biby kan lide min blog. Du er den anden der har kritiseret at jeg har Pitcock med, og jeg må nok indrømme at jeg lidt havde glemt den forfærdelige senior bowl uge han havde. Tror ikke han ryger ud af 3., men han burde ikke have været på listen.

    By Blogger Anders Frost Bertelsen, at 7:04 PM  

Send en kommentar

<< Home