Play under review

søndag, juni 24, 2007

Top 5

Jeg præsenterer - top fem over tegn på at man går alt for meget op i football:

5: Man insisterer på at off season begynder i maj.

4: Man kalder sime tre første sønner Mike, Sam og Will.

3: Will Smith har altså aldrig udgivet en plade!

2: Man har erotiske drømme om Steve Smith fordi han er en "dyb trussel"

1: Man sidder oppe til kl. 1 om natten for at se 40 min. om World Bowl på ARD


Kun tre indtil videre, men det er nok kun et spørgsmål om tid.

fredag, juni 15, 2007

Positionskamp

Et af de svageste enheder i hele NFL har de sidste år været 49ers reciever korps. Sidste år havde man en talentfuld men ustabil 1. reciever, og en i bedste fald middelmådig - omend hårdtarbejdende - 2. reciever. Fra nummer 3 og nedefter blev der leveret ialt 12 receptions, og det siger vist alt.


Men i NFL kan tingene hurtigt ændre sig, og efter et par år uden reel konkurrence er situationen ændret. Der er større dybde, men i toppen er det stadig meget usikkert. Her følger en gennemgang af spillerne, herunder en vurdering af deres muligheder for at vinde en plads på holdet.


Darrel Jackson. 5'11", 206 lbs
Jackson er i en klasse som 49ers ikke har haft på positionen siden Owens farvel. Men han er skadesplaget og har endnu ikke modtaget en bold fra Alex Smith til træning. Hvis han kan blive skaden kvit er han et klart 1. valg på positionen, men går der for længe kan han blive overhalet indenom på grund af manglende timing.


Ashley Lelie. 6'3", 193 lbs
Selvom hans talent er stort har Lelies produktion aldrig været høj nok. 49ers system passer bedre til den ranglede speedster end de west coast angreb han tidligere har spillet i. Blandt andet derfor forventer mange at han tager den anden starterplads. Imidlertid har han også døjet med skader, og der er rejst spørgsmål om hans hårdførhed og vilje til at spille.


Arnaz Battle. 6'1", 213 lbs
Battle har tidligere startet på grund af manglende konkurrence og har udviklet en god kemi med Alex Smith. Spørgsmålet er om det er nok til at holde den pålidelige possesion receiver på rosteren. I bedste fald kan han blive holdets svar på Hines Ward, men de fleste forventer at han nu vil glide ned i en rolle som backup og return man.


Brandon Williams. 5'11", 183 lbs
Sidste år valgte 49ers Williams i 3. runde, primært for hans sikre returns. Han har dog vist meget gode takter i årets off season, og er formentlig den spiller på holdet med det bedste antrit. Hvis han kan udnytte det på angrebet kan han vinde en starterplads, men måske er hans fremtid kun som punt returner.


Jason Hill. 6'0", 204 lbs
Hill var den næsthurtigste mand ved årets combine, og har produceret solidt i college. Mange mener han burde have været et 2. rundevalg, og han sammenlignes med både Reggie Wayne og Chad Johnson. Der er ingen tvivl om at 49ers forventer at have draftet en fremtidig starter, men om han kan producere som rookie er mere tvivlsomt.


Bryan Gilmore. 6'0", 200 lbs
I sidste års preseason dominerede Gilmore modstanderne, men da først den rigtige sæson gik i gang var der ikke meget at komme efter. Han har god fart, men har meget at bevise. Med den øgede konkurrence på positionen er det svært at se ham beholde en roster plads, da han hverken har produktion eller upside, men trænerstaben kan lide ham.



Taylor Jacobs. 6'0", 210 lbs
Jacobs er tidligere 2. rundevalg, men har skuffet fælt, først for Redskins. Hans karriere har lidt under en række mærkelige skader, og hvis han kan komme af med dem er der stadig muligheder i ham. Udsigterne er dog ikke for gode, og han skal kæmpe hårdt for at holde sig på rosteren.



Marcus Maxwell. 6'4", 205 lbs
Et af de allerhotteste navne i årets udgave af NFL Europa, hvor Maxwell har lignet en yngre udgave af Terrell Owens. Han blev draftet i 7. runde i 2005 som en size-speed guy, og har siden arbejdet på teknikken. Spørgsmålet er om det rækker mod de rigtige NFL-forsvarere, men potentialet er stort.


CJ Brewer. 6'2", 210 lbs
Brewer vakte opsigt ved at lave nogle meget spektakulære catches på scout holdet sidste år. Desværre kom han ikke til NFL Europa, som det ellers var planen. Det bliver næppe til en plads på rosteren, men måske et år til på practice squad.

Dominique Zeigler. 6'2", 181 lbs
Som undraftet rookie er det usandsynligt at Zeigler bliver meget mere end camp fodder, men hvis han klarer sig godt kan han få en plads på practice squad.

Et forsigtigt bud på et dpth chart ser således ud:
Darrell Jackson
Arnaz Battle
Ashley Lelie
Brandon Williams
Jason Hill
Marcus Maxwell

Cuts:
Bryan Gilmore
Taylor Jacobs
Dominique Zeigler

PS:
CJ Brewer