Playoffs?

Ja, det er ikke for sjov. Niners har hermed officielt en chance for at gå i playoffs. Det er ikke fordi det ikke teoretisk set har været en mulighed hele tiden, men for tre uger siden var de 2-5 og var lige blevet blæst ud af banen af Chicago. Men allerede næste kamp spillede forsvaret bedre, og så kam sejren over Vikings i hus. Runden efter var det Lions der fik tæsk, og i denne weekend var turen så kommet til Seahawks.

For mig at se var dette her 49ers vigtigste kamp i tre år, og hele holdets sæson stod på sin vis på spil. Hvis Niners vandt ville de være en playoff kandidat, hvis de tabte ville de falde tilbage i feltet af dårlige hold, der måske engang kan blive gode. Buffalo, Cleveland, Tennessee, Houston og Detroit har alle vist gode ting der har givet deres fans håb om at det kan blive til noget, men det mest spændende omkring deres sidste kampe i år er hvor de for lov at drafte. Men ikke Niners. Ugen hvor nfl.com har det første playoff scenario klar (Bears kan officielt sikre sig en plads denne runde) taler man om Niners og playoffs i samme sætning. Det kan selv ikke en seks kamps losing streak til at slutte sæsonen ændre på. Men så galt går det forhåbentlig ikke.

Men er de playoffs så realistiske? Hvad skal der til? Lad os starte med divisionen. Seahawks fører med en sejr i øjeblikket, og de to hold mangler stadig at mødes en enkelt gang. (uge 15) Hvis Sehawks vinder den, sikrer de sig mere eller mindre divisionen. De vil nemlig formentlig også sikre sig tiebreaker, og dermed skal Niners hente hele tre kampe på dem, på fem spillerunder, og det kommer ikke til at ske. Hvis Niners derimod vinder vil de ikke alene have lukket hullet, de vil også sikret sig tiebreaker. I så fald skal Niners spille lige op med Seahawks de sidste runder, og det er bestemt en mulighed.

Det skal dog siges at endnu en sejr over de forhadte Seahogs vil blive en del sværere. Det er en ting at vinde på hjemmebane mod Seneca Wallace og en stivbenet Shaun Alexander. Det er noget ganske andet at tage norspå til Qwest Field, hvor det både regner og larmer, og der skulle møde et Seahawks hold med Matt Hasselbeck ved roret og Alexander i form.

Hvis divisionen glipper skal der et wildcard til. Og selvom konferencen ikke er så stærk som AFC er der lige nu seks hold der skiller sig ud. Bears (9-1), Giants, Seahawks, Panthers, Saints og Cowboys (alle 6-4). De interessante her er Giants, Cowboys, Panthers og Saints, da (mindst) to af disse hold kommer til at slås om et wild card. De har alle virket uhyggeligt stærke, og især Cowboys og Panthers virker i topform lige nu. Giants er lidt på vej ned, men det skyldes i høj grad skader, og når Strahan og Umanyora(?) kommer tilbage kommer de nok igang igen. Derfor kan NFC's wildcards meget vel ende med at blive solgt for 10-6 sæsoner, og det bliver svært at nå. Det kræver fem sejre i de sidste seks kampe, og det er ikke realistisk.

Men jeg tror nu ikke desto mindre på vi også har en chance der. Mit meget optimistiske bud lyder på at vi kan slå Rams (u), Saints (u), Packers (h) og Cardinals (h). Seahawks (u) og Denver (u) tror jeg dog vi taber til. Med sejren over Saints ender de kun 9-7, lige som os og vi slår dem på tiebreaker!

En dag med football

Som en del af min blogs laesere vil vide er jeg for tiden i den ovale fodbolds hjemland, USA. Naermere bestemt nationens hovedstad Washington DC. I byen Landover, Md. holder et fodboldhold med tilnavnet Redskins til, og da hverken Landover Redskins eller Maryland Redskins saelger voldsomt mange troejer har holdet i stedet opkaldt sig efter den naerliggende storby Washington. Det giver jo alle de temmelig mange indbyggere en undskyldning for at holde med holdet, og det er der penge i. Isaer fordi de entusiatiske indbyggere i byen uden stat holder saa meget af football at saesonkortene til holdets hjemmekampe har vaeret udsolgt i over fyrre aar. Det bliver ikke mindre imponerende naar man ved at holdets hjemmebane FedEx Field kan rumme mere end 90.000 tilskuere.

I football er det en stor fordel hvis ens stadion kan larme meget, da det kan genere modstanderens angreb. Derfor har holdene saaledes interesse i at fylde saederne paa stadion, ogsaa selvom de allerede har scoret kassen ved at saelge alle billetterne. Derfor er begrebet saesonkort i virkeligheden ogsaa misvisende, da det man koeber er billetter til alle saesonens hjemmekampe. Disse billetter kan saa saelges videre til andre, og paa den maade sikres et fyldt stadion.

Grunden til at jeg i skrivende stund overhovedet befinder mig i DC er fordi min soester i sit virke for Verdensbanken har taget bolig her. En glimrende undskyldning for mig til at komme paa besoeg, og en glimrende undskyldning for hende til at holde med Landover Redskins. Min soester er hverken saa vidende eller saa entusiastisk omkring ovale bolde som jeg selv, men hun har dog ved en enkelt tidligere lejlighed set Redskins spille paa deres enorme stadion, saa noget fan maa hun siges at vaere. Det skaber dog ikke voldsom meget splid i familien, da der er en ting som 49ers og Redskins fans kan blive enige om. Doed over Cowgirls!

Soendag kl. 13 lokal tid spillede Redskins mod Cowboys, og vaerende saa roerende enige besluttede vi at frsoege at skaffe billetter til kampen. Det involverede en del opslag paa internet sider, mails og telefonopkald, og endelig $225 i kontanter til en asiatisk amerikaner der hellere ville se "soccer". Uforstaaeligt. Billetterne blev sikret ca. to timer foer kampstart, saa ikke laenge efter gik turen med metro ud af byen og derefter af ved Morgan Boulevard stationen, der ligger midt mellem et villakvarter og ingenting. Derfra kunne man se stadion, men bygninger med plads til 90,000 mennesker og et pladskraevende spil er ret store, saa der var et stykke vej at gaa. Vi naaede stadion kort foer kl. et, og koeen var anseelig, men forbavsende hurtig at komme igennem. Paa faa minutter fik de visiteret og billeteret de mange mennesker foran os og vi naaede lige praecis at se kickoff mens vi fandt vores saeder.

Jeg vil ikke her gaa i detaljer med kampens forloeb. Men jeg vil sige saa meget at kampen til fulde levede op til enhver forventning jeg maatte have haft. Fantastisk atmosfaere, taet kamp, kaos i slutsekunderne og sejr til Redskins. De lokale fans var meget entusiastiske, og kunne godt finde ud af at larme naar deres forsvar var paa banen. Det blev dog ikke til meget af det taktfaste D-Fence raab som jeg lidt havde forventet. Der var ellers en animation paa maaltavlen der skulle styre raabet, men tilsyneladende ville folk hellere pifte og huje. I pausen blev nationens tapre soldater hyldet, og der var to modige, unge svende der fik deres purple heart. Da pausen var slut og spillerbe loeb paa banen kom flere af Redskins spillerne ned i endzone og satte sig paa knae og bad. En efter en kom en fem ti af spillerne op og lettede deres hjerte. Det er ioevrigt bemaerkelsesvaerdigt, at man paa danske fodboldstadions kan koebe poelser og maaske lidt andet, men i USA kan man derudover skaffe pizza, pommes fritter, paneret kylling, burgere, etc. Og der er mange flere bikse end i Danmark, saa ekspeditionen er hurtig og effektiv.

Og selvfoelgelig maa jeg ogsaa skrive en smule om cheerleaders. Selvom vi sad ganske taet paa banen var der et stykke vej derned, og det var svaert at studere kvaliteten i detaljer. Om opstillingen kan det siges at de fagre, unge kvinder var delt op i fire grupper, der hver havde et hjoerne af banen at staa i. I pausen og omkring scoringer kom de saa ud i de to endzones og lavede lidt stoerre shows. En enkelt af dem krydrede sin praestation ved da musikken stoppede og de andre stod stille lige at ryste roeven en ekstra gang ud mod publikum. Desvaerre ved jeg ikke hvad hun hedder, for hun er klart min nye yndlingscheerleader.

Desuden er det pudsigt at se hvordan ude- og hjemmeholdets fans blander sig med hinanden. Der er ingen dele af stadion hvor man forsoeger at indhegne dele af fangruppen for at udgaa vold. Vi sad lige bag en meget entusiatisk Cowboys fan, der baade stod en del op og raabte en masse, men der var ingen sure miner blandt Redskins fans. Det var der til gengaeld over en Cowgirls fan lidt laengere fremme, som vendte sig meget om og smilede ekstremt hoverende hver eneste gang det gik daarligt for Redskins. Men det blev ved sure miner, og havde det vaeret en jyde i hvid troeje paa Faxe, saa havde han i den grad faaet paa munden. Han var dog ikke helt saa kaephoej da foerst Redskins havde vundet.

Efter kampen gik turen tilbage til byen med metro, og jeg tog derefter paa sportsbar for at se de sene eftermiddagskampe. Jeg var naturligvis mest interesseret i 49ers mod Vikings, men den blev ikke umiddelbart vist paa nogen af deres skaerme. En venlig forespoergsel til servitricen fik dog udbedret det, og jeg fik min helt egen skaerm at se paa mens jeg drak mine buds. Den anden kamp jeg fulgte med i var mellem Browns og Chargers, til dels fordi baren var saa fuld af Browns fans at alle storskaermene var blevet dedikeret til kampen. Browns holdt overraskende godt trit med Chargers indtil fjerde quarter hvor Tomlinson gik amok. Det kostede baade Browns og mit fantasy football hold dyrt. Niners kamp var formentlig ret kedelig at se paa, men som fan var den fantastisk. Isaer fordi forsvaret gjorde det fantastisk, og de har som bekendt vaeret elendige i aar. Brandon Moore er endelig kommet ind paa sin favoritplads, og det hjaelper en del. Kampen endte 9-3, og jeg var meget glad.

Alt i alt en perfekt dag med football.