Play under review

onsdag, januar 31, 2007

Super Bowl

Omkring Super Bowl er der altid en masse storylines. I min tid har der været Patriots efter 9/11, Brady der kaprede jobbet fra Bledsoe, angreb mod forsvar (Rams-Patriots, Raiders-Bucs, og nu Colts-Bears), Sam Mills & Mark Fields, Patriots dominans, Eagles der endelig nåede frem, Bussen der sluttede karrieren i Super Bowl, etc.

I år er nogle af de store Peyton Manning (og hans tommelfinger) og de to sorte coaches (selvom Tony Dungy kun er Hella Joof-neger). Men den mest interessante er efter min mening de to forsvar der deltager. Før Tony Dungy kontroversielt blev fyret fra Tampa Bay Buccaneers efter sæsonen 2001 var der nemlig en interessant coaching staff samlet. Dungy - en gammel DB coach - var head coach, Monte Kiffin var - dengang som nu - defensiv koordinator og Lovie Smith var linebackers coach. Sammen udviklede de et nyt zoneforsvarssystem populært kendt som Tampa 2. Det system bruger Bucs stadig, men ikke overraskende bruges det også af Dungy og Smith i Indianapolis og Chicago.

For at forstå systemet er det vigtigt at kende baggrunden. De to mest almindelige zoneforsvar har været cover 2 og cover 3. De virker således:

  • Cover 2: Begge safeties dropper i dyb coverage, cornerbacks dækker sidelinjerne kort, linebackers dækker området tæt ved line of scrimmage.
  • Cover 3: Begge corners og en safety dropper i coverage, den anden safety og linebackerne dækker tæt ved LoS, mere eller mindre spredt ud.
Disse systemer er lette at identificere for quarterbacken. Hvis det er en zone og corneren dropper dybt er det cover 3, hvis ikke cover 2. Der er selvfølgelig tusind undtagelser fra dette, men det er hovedreglen.

  • Tampa 2 er reelt en hybrid. Begge safeties dropper dybt, sammen med den midterste linebacker (hvilket reelt gør det til en cover 3). Corners dækker sidelinjerne kort, og de to sidste linebackers dækker "boxen". Systemet forvirrer qb'en til at tro det er en cover 2, og den giver øget beskyttelse dybt (i forhold til C2) og øget beskyttelse i siderne (i forhold til C3). Ulempen er at der er mere plads i midten af banen til at få korte gains, men mere om det senere. Man kombinerer selvfølgelig systemerne til en hvis grad for at opretholde det vigtige forvirringsaspekt.

Implikationerne ved systemet er talrige:

  • Alle forsvar går i stykker efter et vist stykke tid (fire-seks sekunder), men zoneforsvar er særligt sårbare. Recievers der løber dybt bliver man nødt til at følge, og det efterlader et tomrum der hvor opdækningen var før, som andre recievers kan udnytte. Det er derfor vigtigt at generere et heftigt pres på quarterbacken.

  • Zoneforsvar kræver mange spillere, da der ellers vil være store huller. Man kan derfor kun sjældent sende blitzes. For at få genereret det nødvendige pres på quarterbacken bliver man derfor nødt til at have meget stærke pass rushers på linjen. Dvs. små, hurtige linjemænd som Dwight Freeney og Robert Mathis.

  • Det kræver desuden atletiske linebackers, da man i zoneforsvar lader angrebet bestemme matchups. De kan således sætte hurtige wide recievers op mod linebackers, og det må de ikke få for meget ud af. Samtidig skal linebackerne være i stand til hurtigt at begrænse gains fra folk der får bolden mellem zonerne. Man skal således have hurtige linebackers.

  • Defensive backs skal ikke være helt så atletiske som i andre systemer, men de skal ramme som godstog. Dels for at slå bolden ud af hænderne på recievers der har fået den mellem zonerne, dels for at støtte op i løbeforsvaret.

  • Principielt kan systemet spilles fra både 3-4 og 4-3, men i praksis er 3-4 pakken ikke effektiv. Den forlader sig på linebackers der kan pass rushe, og det er typisk nogle store drenge. De har ikke nødvendigvis den atletiske formåen til at dække wide recievers op.

Hvordan angriber man så et Tampa 2 forsvar? Der er som udgangspunkt tre muligheder:

  1. Fart. De hårdtrammende defensive backs kan til tider have problemer med de rigtig hurtige recievers, men det kræver forrygende pass protection fra den offensive linje for at det kan lade sig gøre. Noget der kan være svært at få mod de lynhurtige defensive ends.
  2. Power Running. Udnyt at forsvarsspillerne generelt er små. Store running backs kan ganske vist gangtackles (som man så i kampen mellem Colts og Chiefs), men en stor offensiv linje kan dominere de små forsvarsspillere gennem en hel kamp (som det skete da Colts mødte Jags for nylig).
  3. Kast over midten. Dette er specifikt mod tampa 2 det virker. Der er kun to linebackers til at dække boxen, og det kan udnyttes. Imidlertid skal man forvente masser af hårde hits, så man skal være en hård hun for at tage slagene. Tight ends og store posession recievers er svaret.

Det er nogle af de ting vi skal holde øje med til Super Bowl.

Personligt synes jeg systemet er en smule kedeligt. Dels holder jeg meget af blitzes, og dels fordrer systemet angreb med løb og korte kast. Men effektivt er det, og jeg er spændt på at se denne matchup i praksis.

onsdag, januar 17, 2007

Mockdraft I

Jeg er stolt over at kunne præsentere årets første mockdraft på Play Under Review. Draften er udarbejdet af Morten Malmros Jespersen og undertegnede.

Bemærk at draftrækkefølgen endnu ikke ligger fast og at alle fra nr. 27 på nær Chargers kan ændre position.

1 Oakland Raiders: WR Calvin Johnson
Randy Moss og Jerry Porter er færdige i Oakland. De tror stadig på Walter og desuden er Calvin Johnson draftens bedste spiller.

2 Detroit Lions: QB Brady Quinn
Selvom rygterne vil have Joe Thomas til Lions, så mangler de stadig en QB for fremtiden og det bliver Quinn

3 Tampa Bay Buccaneers: DE Gaines Adams
Buccaneers har store problemer på deres aldrende forsvar og de mangler I den grad en spiller til at levere store spil og sacks. Det kan Adams.

4 Cleveland Browns: RB Adrian Peterson
Browns har mange needs, men en spiller som Adrian Peterson lader man ikke slippe forbi. Med ham får Browns en stjernespiller der kan bringe dem langt

5 Arizona Cardinals: OT Joe Thomas
Cardinals vil endnu engang se en drømmespiller falde ned til dem i første runde. Thomas vil være en omgående opgradering på tackle.

6 Washington Redskins: DT Alan Branch
Redskins har store problemer på linjen, og Branch er løsningen. Han kommer formentlig til at spille tackle, men kunne også spille end, hvis det var behovet.

7 Minnesota Vikings: WR Dwayne Jarrett
Vikings håber at Tavaris Jackson er svaret på QB, men så skal han også have nogen at kaste til.

8 Houston Texans: QB JaMarcus Russel
David Carr har fået en chance, eller faktisk har han fået mange, og nu er det tid til forandring i Texans. Med Russel får Texans en atletisk QB med arm fra den anden verden, det siger man ikke nej til.

9 Miami Dolphins: DE Jamaal Anderson
Dolphins linje er mellem 80 og skindød, og Anderson er stormet op af draft boards på det sidste.

10 Atlanta Falcons: CB Leon Hall
Falcons secondary er ikke det bedste, og med en mand som Hall får de et kæmpe talent på CB.

11 San Fransisco 49ers: S LaRon Landry
49ers mangler en eller to startere på safety, og Landry er draftens bedste. Han minder om Ed Reed der blev defensive MVP under Mike Nolan.

12 Buffalo Bills: OT Levi Brown
J. P. Losman har vist hvorfor Bills tror på ham, og nu må de give ham de bedste arbejdsbetingelser de kan. Levi Brown kan forankre linjen i ti år.

13: St. Louis Rams: OLB Paul Pozlusny
Rams hentede sidste sæson Will Witherspoon og forlængede med Pino Tinoisamoa, men de mangler stadig en enkelt spiller på LB. Puz er svaret for dem.

14 Carolina Panthers: ILB Patrick Willis
Linebacker er bestemt et need, og Willis er en fantastisk atlet som vil opgradere Panthers forsvar betydeligt .

15 Pittsburg Steelers: OLB Quentin Moses
Steelers har stadig et godt forsvar, men hvis de skal blive ved med at have det, skal der friskt blod til.

16 Green Bay Packers: RB Marshawn Lynch
Lynch er et meget populært valg til Packers på diverse mocks, og det med god grund. Green er for gammel, og Lynch er en permanent løsning på RB.

17 Jacksonville Jaguars: S Reggie Nelson
Med Nelson får Jaguars den opgradering på deres secondary som de har brug for.

18 Cincinnati Bengals: DT Amobi Okoye
Bengals har brug for en langtidsopgradering på løbeforsvaret, og Okoye er den store krop som de mangler i midten.

19 Tennessee Titans: WR Ted Ginn Jr.
Young mangler mål at kaste til, og kombinationen Ginn og Young kan kun blive giftig

20 New York Giants: CB Marcus McCauley
Giants secondary er mildest talt porøst, og de har i første omgang brug for en solid corner. McCauley er den bedste efter Leon Hall er gået.

21 Denver Broncos: S Michael Griffin
John Lynch var for gammel i 2006 og i år er han ikke yngre. De mangler to startere på positionen, og selvom Griffin er et reach tager de ham.

22 Dallas Cowboys: OG/T Justin Blalock
Med Romo ved roret er problemerne ikke helt så udtalte, men en solid linjemand der kan spille både tackle og guard vil hjælpe Cowboys.

23 Kansas City Chiefs: WR Robert Meachem
Kansas City har længe manglet wide receivers, og Meachem er et kæmpe talent, og meget komplet.

24 Patriots fra Seattle Seahawks: CB Darelle Revis
Asante Samuel er færdig i Patriots, og de skal have en erstatning med det samme. Det bliver Darelle Revis.

25 New York Jets: OLB LaMar Woodley
3-4 forsvaret kræver masser af store linebackers, og det mangler Jets. Woodley kan blive en fænomenal edge rusher for dem.

26 Philadelphia Eagles: OLB Lawrence Timmons
Philadelphia er et hold uden store needs, men forsvaret er slidt, og især på linebacker. Timmons er et talent der kan få lov at udvikle sig i ro og mag.

27 New Orleans Saints: ILB Buster Davis
Saints har et virkelig godt hold, men mangler en virkelig god linebacker på indersiden. Davis har måske ikke idelle højde men leverer varen på banen.

28 New England Patriots: WR Jeff Samardzija
Selvom Patriots har fået både Caldwell og Gaffney til at virke tager de en reciever. Hvis Patriots drafter Shark tør han ikke spille baseball i stedet.

29 Baltimore Ravens: OT Arron Sears
Ravens linje er ikke ung, og Ogden er begyndt at snakke om at trække sig tilbage. Derfor er det tid til nyt blod på den offensive linje

30 San Diego Chargers: WR Sidney Rice
Chargers er meget komplette, men kunne godt bruge en rigtig god receiver til at åbne banen op for deres andre offensive profiler.

31 Indianapolis Colts: DT Quinn Pitcock
Selvom Colts forsvar har oppet sig på det sidste, så mangler de stadig forstærkninger på linjen og det får de med Pitcock

32 Chicago Bears: TE Zach Miller
Selvom Bears har Desmond Clark har de stadig brug for en ung tight end for at følge med udviklingen I ligaen. Clark går desuden ind i sit sidste kontraktår.